Hvad er værd at vide om en anlægsgartners erhverv?
Mange mennesker tror, at det er meget enkelt at anlægge en ny have, hvilket da også kan ende succesfuldt for nogle af de selvlærte, der har sans for arbejdet og styrke til udførelsen heraf.
Dog skal man huske, at når det drejer sig om et specielt ønske, og et større haveprojekt, kan der ofte være brug for en uddannet fagmand - anlægsgartneren.
En anlægsgartner er uddannet til at kombinere det æstetisk skønne i haven, herunder farvesammensætninger og sæsonbetingede beplantninger, samtidig har anlægsgartneren det store overblik, og ved hvorledes det er muligt at kombinere eller udføre dit drømmeprojekt.
Hvad indebærer titlen anlægsgartner?
En anlægsgartner arbejder udendørs i parker, ved vejanlæg, på kirkegårde og i haveanlæg. Arbejdet kan bestå i at passe grønne områder eller at være med til at lave helt nye grønne områder. Herunder både private haver og parker. Anlægsgartnere er uddannede i og har erfaring med, hvordan en have eller et andet grønt område, kan gøres smukt og samtidig rart at opholde sig i.
Hvordan arbejder en anlægsgartner?
Når et større område skal anlægges, arbejder anlægsgartneren ud fra tegninger. De kan fx være lavet af en landskabsarkitekt. Mindre områder står gartneren dog ofte selv for.
En væsentlig opgave er at vælge træer og planter til området. Man skal vælge nogle, der kan vokse sundt og godt på stedet, og planterne skal stå godt til hinanden, så det hele kommer til at virke harmonisk. Her ligger anlægsgartnerens styrke.

